22 Maj 14:29
Bespisning og spiseplaner
Bespisning og spiseplaner
Første måltid ved Pangea Park Pinsecup er morgenmad lørdag
Forplejningen inkluderer ligeledes frokost og aftensmad lørdag, 3 måltider søndag samt morgenmad og frokost mandag.
Frokosten på CELF Kringelborg er åben for hele hold mellem kl. 11:00 og 13:20 (seneste check-in kl. 13:20, og der lukkes kl. 13:45).
OBS NYT - Der er ingen fast spiseplan for frokost – I spiser som hold, når det passer ind i jeres kamp program inden for tidsrummet.
Spiseplaner for aftensmad ligger nu på hjemmesiden under SPISEPLANER
www.pinsecup.dk
Aftensmaden på CELF serveres mellem kl. 17:00 og 19:10 (maden lukker kl. 19:45)
Velbekomme 😊
20 Maj 18:03
Praktisk info ved ankomst
For at gøre ankomsten så nem som muligt for alle, har vi samlet lidt vigtig information fra den skoleansvarlige![]()
Hvis I ikke skal overnatte, eller først kommer lørdag efter indmarchen er startet, skal I komme forbi infoteltet/stævnekontoret på anlægget og få en kuvert med jeres armbånd.
Informationsmøde fredag kl. 20.30
Der afholdes informationsmøde på den skole, I bor på.
Bor I ikke på en skole, men ønsker at deltage, foregår mødet på:
CELF
Kringelborg Allé 7
I skolens kantine
Når I ankommer til skolen hvor I skal overnatte
Husk at have jeres ref.nr. klar, så I hurtigt kan få anvist jeres lokale.
Vigtigt – der er ingen gardiner på skolerne
Vi anbefaler derfor, at I medbringer:
• Skraldesække
• Malertape
Så I selv kan mørklægge lokalerne efter behov ![]()
Husk på, vores hjælpere er frivillige
De frivillige på skolerne gør et kæmpe arbejde for at hjælpe alle godt på plads, men de kan ikke trylle ting frem på stedet. Kom derfor så godt forberedt som muligt ![]()
Ved ankomst
Lad gerne holdet vente udenfor et øjeblik, mens én eller to går ind og:
• Tjekker ind
• Finder lokalet
• Tager billeder af lokalet
Så bliver indflytningen meget nemmere for alle.
Vi glæder os til en fantastisk weekend med masser af fodbold, fællesskab og gode oplevelser ![]()
![]()
#nfc #nfcpinsecup #pinsecup #pinsecup2026 #PangeaParkPinsecup
19 Maj 13:39
Den bedste stemning
DEL DINE BEDSTE ØJEBLIKKE FRA PANGEA PARK PINSECUP 2026!
Vi glæder os helt vildt til en weekend fyldt med fodbold, fællesskab, jubelscener og masser af gode minder
Hjælp os med at fange stemningen, både før og under stævnet!
Tag billeder og videoer og upload dem via QR-koden på plakaten – husk også at bruge hashtagget hvis du deler billeder og videoer på de sociale medier:
#pangeaparkpinsecup
Hver dag kårer vi:
- Dagens billede
- Dagens jubelvideo
Så find kameraet frem, fang de fede øjeblikke og vær med til at vise stemningen fra Pinsecuppen
Ved upload og deling giver du samtidig tilladelse til, at Pangea Park Pinsecup må bruge billeder og videoer i forbindelse med markedsføring og sociale medier.
Vi kan ikke vente med at se jeres oplevelser!
17 Maj 22:58
Madens Folkemøde
Danmarks vigtigste madmøde midt i Nykøbing Falster!
Når du alligevel besøger os til Pangea Park Pinsecup, er der endnu en stor oplevelse i Guldborgsund, du ikke må gå glip af: Madens Folkemøde, som finder sted i Nykøbing Falster den 21.–23. maj 2026.
Madens Folkemøde samler hvert år tusindvis af madglade gæster, producenter, kokke, eksperter og nysgerrige besøgende til over 100 events, smagninger, debatter og madoplevelser i hele bymidten. Det er tre dage, hvor Nykøbing Falster summer af liv, duft af god mad og spændende samtaler om alt fra bæredygtighed til danske råvarer.
Programmet byder bl.a. på:
- Smørrebrødsfest og danske vine
- “Danmarks bedste ost” – hvor du kan smage og stemme
- Debatter om fremtidens mad, økologi og regenerativt landbrug
- Workshops, talks og aktiviteter for både børn og voksne
Der er gratis adgang for alle, og hele byen er omdannet til en madfestival med scener, boder og oplevelser på torve og gader.
Du kan se hele programmet og finde dine favoritoplevelser her: www.madensfolkemode.dk
17 Maj 22:55
Velkommen til Guldborgsund
Pangea Park Pinsecup – og masser af oplevelser i
Guldborgsund!
I pinsen fylder NFC banerne med fodboldglæde, fællesskab og
masser af god energi – og vi er stolte af at afvikle stævnet i Guldborgsund
Kommune, et område fyldt med liv, kultur og fantastiske oplevelser.
Guldborgsund Kommune byder på et stærkt foreningsliv, flotte
idrætsfaciliteter og et væld af aktiviteter for både børn og voksne. Kommunen
arbejder aktivt for at skabe rammer, hvor sport, kultur og fællesskab kan
blomstre – blandt andet gennem deres brede udvalg af fritids‑ og idrætstilbud
samt en lang række arrangementer året rundt.
Derudover er Guldborgsund et område med masser af oplevelser
i naturen, kulturtilbud og lokale events, som løbende samles i kommunens
oplevelseskalender på Vores
Guldborgsund's hjemmeside. Her kan både lokale og besøgende finde
inspiration til alt fra naturoplevelser til kulturelle aktiviteter.
Overnatning og ferieoplevelser
Når du besøger Guldborgsund til Pinsecup, er der mange gode
muligheder for overnatning. Kommunen har et bredt udvalg af campingpladser,
vandrehjem, Bed & Breakfast og sommerhuse – perfekt til både familier og
hold.
I Marielyst‑området, der flere gange er kåret som Danmarks
bedste strand, kan du leje moderne sommerhuse tæt på havet og nyde den
afslappede stemning.
Derudover findes hyggelige campingpladser som Falster City
Camping, Marielyst Ny Camping, samt vandrehjem som Nykøbing Falster Vandrehjem
og B&B‑steder med personlig atmosfære.
Du kan finde og booke overnatning direkte via kommunens
turistportal:
Visit Lolland‑Falster
– Overnatning i Guldborgsund
https://www.bing.com/search...
Vi glæder os til at byde jer velkommen til tre dage fyldt
med fodbold, glæde og sammenhold – og håber, at I også får tid til at opleve
noget af det, Guldborgsund har at byde på.
15 Maj 13:31
Indmarch lørdag
Indmarch til Pangea Park Pinsecup
Lørdag morgen starter den fælles indmarch kl. 8.30, hvor spillere, trænere, ledere og familier går samlet mod anlægget.
Der er afgang fra tre forskellige steder:
• Cementen
• CELF Kringelborg
• Østerbroskolen
Deltagere fra Sophieskolen og CELF Merkurs Plads går til Cementen og starter indmarchen derfra.
Deltagere fra Nordbyskolen og Sundskolen bliver kørt med bus til Cementen.
Find Cementen her:
https://maps.app.goo.gl/ATL1c185opzamcLe8
Ruterne kan ses på pinsecup.dk under “Praktisk” → “Link til rute”
Direkte link til ruterne:
https://www.google.com/maps/d/viewer...
Hold som ikke overnatter på skolerne, eller som først ankommer lørdag, er meget velkomne til at deltage i indmarchen fra Cementen.
Vi glæder os til at se en masse glade og forventningsfulde spillere, trænere, ledere og familier til en festlig start på Pangea Park Pinsecup ![]()
12 Maj 21:20
Kampprogram er offentliggjort.
Kampprogram er blevet offentliggjort. Du kan klikke på de menupunkter, der er blevet aktiveret, f.eks. Kampprogram.
6 Maj 15:04
SPILLERLISTE/HOLDKORT
Kære alle
Vi kan konstatere, at der er mange af jer som endnu ikke har udfyldt jeres spillerliste/holdkort i My Team.
Vi skal bede jer om at gøre dette
senest på fredag den 8/5![]()
Vi skal bruge jeres oplysninger til vores videre arbejde, derfor er det vigtigt at de bliver udfyldt ![]()
13 Apr 21:58
Lukning for ændring af gæstekort
Hej alle Af hensyn til vores videre arbejde med planlægning af stævnet lukker vi for at man kan ændre sit gæstekort / antal deltagere. Fredag d.17/4-2026.
14 Dec 25 12:41
Ny Hovedsponsor
Nykøbing FC kan med stor glæde præsentere Pangea Park som ny hovedsponsor ved Pinsecup 2026. Det lokale zoologiske oplevelsesunivers ligger bogstaveligt talt lige på den anden side af vejen fra vores kunstgræsbaner på Østre Allé, og samarbejdet er derfor både naturligt og meningsfuldt.
Pangea Park Falster er en stemningsfuld zoologisk have, hvor dyrevelfærd, bæredygtighed og formidling er i centrum. Parken tilbyder gæsterne mulighed for at komme helt tæt på både store og små dyr i rammer, der er skabt med respekt for naturen – fra det imponerende tropehus til de naturskønne udendørsområder. Her er både læring, fascination og plads til ro midt i en travl hverdag.
For børn og familier er Pangea Park et sandt oplevelsesland. Her kan man møde klappedyr som shetlandsponyer, æsler og geder, gå på opdagelse på legepladserne og udforske parkens forskellige miljøer året rundt.
Med Pangea Park som hovedsponsor får alle betalende deltagere i årets Pangea Park Pinsecup en ekstra oplevelse med hjem. Alle spillere får udleveret et armbånd, der giver gratis og ubegrænset adgang til Pangea Park Falster hele pinsen. Det betyder, at man frit kan gå til og fra parken, så mange gange man ønsker – en oplagt mulighed for både hold og familier til at kombinere fodbold og oplevelser
Vi ser frem til et stærkt og inspirerende samarbejde med Pangea Park og glæder os til at give deltagerne endnu flere gode oplevelser i forbindelse med Pinsecuppen.
Besøg Pangea Park Falster på Facebook, eller læs mere om både Falster-parken og Pangea Park Sjælland i Bjæverskov på deres hjemmeside – begge steder byder på unikke oplevelser og er bestemt et besøg værd.
Endelig skal der lyde et stort tak for samarbejdet til Spar Nord for godt samarbejde omkring de to seneste udgaver af Pinsecup.