Som frivillig
Vi står ved porten til noget helt særligt, og vi har brug for DIN entusiasme, energi og kærlighed til fodbold for at gøre Pinsecup til et uforglemmeligt event!
Dette er ikke bare et stævne; det er en fejring af fællesskab, passion og den elskede sport, som bringer os alle sammen.
Hvordan kan DU gøre en forskel?
Vi søger passionerede og engagerede frivillige, der vil være med til at skabe magi på og uden for banen. Uanset om du er en erfaren fodboldfan eller bare elsker at være en del af et energifyldt miljø, er der en plads til dig i Pinsecup-familien.
Tror ikke jeg har tid til at være frivillig.
Det er kun i pinsen og vores vagter går fra 4 timer og opefter. Det er helt op til dig, om du kun tager én vagt, vil tage flere vagter samme dag, eller om du vil tage enkelte vagter over flere dage.
Vi har faktisk mange, der tager heldagsvagter gennem hele pinsen.
Bidrager nok ved at betale kontingent.
Vagterne er også en del af kontingentet. Fællesskabet er en del af klubben.
Vi har mange, der ikke har anden tilknytning til klubben end at være Pinsecup Crew.
Kender ikke folk godt nok.
Du bliver en del af en fantastisk familie, der gerne vil gi’.
Er du lidt usikker på din første vagt, kan du som andre har gjort, tage en vagt sammen med en ven eller noget familie for at se om det er noget for dig.
Men pas på – det er vanedannende! 🙂
Har ikke kompetencer, som kan gavne
Det kræver ikke noget specielt. Oplæring vil finde sted, hvis der er noget man skal vide.
Vi skal nok sørge for, at du har det godt, for så har du overskud til at give noget godt videre, til vores besøgende.
Hvad skal man lave?
Om du er bedst til at sælge i en af vores mange boder, holde orden eller sørge for resultater, så handler det om at placere sig bedst på banen. Vi har mange forskellige funktioner der skal besættes og det variere også i vagternes længde, fra et par timer til hele dagen.
Du er altid velkommen til at tage flere vagter, men i første omgang skal du bare møde os. Du behøver ikke at være ekspert eller vide det hele på forhånd – bare du har lyst på at give et nap med.
Et er sikkert, du bliver en del af et dejligt fællesskab med gode bekendtskaber, der gør at folk bliver ved at komme igen år efter år.
Hvor finder jeg svar på mine spørgsmål?
Alle informationer står på vagten når du tilmelder dig, både hvad der forventes af dig, hvor din vagt er og hvem din teamleder er.
Hvad får jeg for det?
Vi giver alle frivillige en lækker t-shirt, så man kan se at du er en del af vores fantastiske crew.
Alle vagter giver en drikke- samt spisebillet, som kan indløses i en af vores mange boder.
Så hvis du tager flere vagter, giver det flere billetter.
Dertil giver vi også en tur til Golf & Fun Park til hjælpere under 18 år.
For hjælpere over 18 år afholder vi en kæmpe fest kort efter Pinsecuppen
Husk at tilmelde dig i CrewPlan, bliv skrevet op hvor du tager din vagt eller på stævnekontoret.
I tilfælde af sygdom
Kontakt din teamleder hurtigst muligt, eller en leder for Frivillig Crew. Se telefonnummer nederst på siden.
Tilmeld dig her

